Hjem

Information om sundhedsmæssige retningslinjer og anbefalinger i forbindelse med genåbningen af Roskilde Musiske Skole

Roskilde Musiske skole har nu genåbnet en stor del af undervisningen. I forbindelse med genåbningen lægges der naturligvis vægt på at overholde Kulturministeriets bekendtgørelse om de sundhedsmæssige retningslinjer for genåbningen af musik- og kulturskoler, samt Landsforeningen Danske Musik- og Kulturskolers vejledende anbefalinger indenfor de enkelte fagområder i både musikskolen og i billedskolen.
Genåbningen tager for alle undervisningstilbud hensyn til overholdelse af afstandskrav, hygiejnevejledninger og de gældende restriktioner om forsamlinger på max 10 personer.
» Her ligger en samlet oversigt over retningslinjer og anbefalinger på musik- og kulturskoleområdet.
Vi følger dagligt udviklingen i regeringens og Kulturministeriets håndtering af genåbningen af Danmark. Skulle der komme ændringer i retningslinjerne, vil forældre og elever blive orienteret om dette.

Senest opdateret 3. juni