Om DIM
linie

Del 2 - den lange version


OVERSIGT

DIM - DEN INTERAKTIVE MUSIKUNDERVISNING
SAMMENSPIL OG TEKNOLOGISTØTTET MUSIKUNDERVISNING
FRA KLASSISK TIL RYTMISK TIL INTERAKTIVT
HVAD LAVER VI PÅ DIM - DAGBOGSNOTATER
MUSIKUNDERVISNING OG INTERNET
DIM ELEVER I PROFESSIONELT REGI

DIM - DEN INTERAKTIVE MUSIKUNDERVISNING
DIM er et bud på en undervisningsform for børn og unge, hvor sammenspillet er i centrum. Populært sagt er DIM musikskolen på hovedet. Vi starter med at lære at spille sammen, og dernæst lærer vi at spille på vores instrumenter.
Interaktion er kernen i DIM. Interaktion mellem mennesker, instrumentgrupper, hovede og krop, stemme og instrument, lærer og elev.
DIM-lektionerne arbejder med teknologistøttet musikundervisning, videobaseret musikhistorie, internet og computer, slagtøj, strenge- og tangentinstrumenter, sang, dans og bevægelse på forskellige niveauer. Foruden almindelig teori, node- og hørelære.

SAMMENSPIL OG TEKNOLOGISTØTTET UNDERVISNING
For at være musiklærer kræves fagligt langt mere end bare det teoretiske og spilletekniske. Derfor tager videregående uddannelser på konservatorier og universitet ofte udgangspunkt i sammenspillet. Der er efterspørgsel efter musiklærere, der kan håndtere holdorienteret undervisning. Sammenspilssituationen er i centrum og musikskolelæreren idag skal kunne spille på samtlige instrumenter han/hun underviser i. Foruden et grundlæggende kendskab til teknologistøttet musikundervisning. Tangentinstrumenter, musikstyreprogrammer, computer, trommer, percussion-instrumenter, el-bas, guitar og sang. Det kræver meget øvelse og forberedelse at være en god sammenspilslærer.

FRA KLASSISK TIL RYTMISK TIL INTERAKTIVT
Brugen af computeren til musikproduktion i 70´erne og 80´erne har gjort, at de fleste musikmennesker, både indenfor undervisningssektoren og blandt de udøvende, arbejder med den idag. Det gælder både guitarister, trommeslagere, ja, faktisk alle instrumentgrupper indenfor klassisk og rytmisk musik. Computeren erstatter ikke fornøjelsen ved at ved at spille. Den udvider fornøjelsen på nogle væsentlige punkter. Som kompositionsværktøj er den et glimrende alternativ til pen og papir. Med muligheden for at lave sin computer om til et virtuelt indspilningsstudie, er det kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan lade sig gøre. I løbet af 2006 modtog internetportalen MyMusic.dk næsten 4.000 nye musikprojekter. Det er over 10 om dagen. Bare i Danmark. De nye generationer har et aldeles rørende forhold til de traditionelle instrumenter. De laver ting på maskinerne, der overhovedet ikke kan spilles. De er ikke bundet af, hvad to hænder og to fødder kan lave på et trommesæt, eller om en saxofon kan spille ligeså dybe toner som en kontrabas.
Det er muligt for alle at være med. I den teknologistøttede undervisning spiller computeren ikke musikken for os. Den viser os musikken. Med billeder og lyd. Vi indspiller musikken på en computer med en tilsluttet projektor. Så kan alle følge med i processen. Senere bruger vi computeren som grafisk brugerflade for forståelse af form. Det kræver ikke nogen forudsætninger, for eleverne har været med til at skabe det visuelle rum vi spiller, synger og danser sammen med. Alt efter DIM-elevernes alder og kunnen bruger vi computeren til alt fra slet ingenting til at doble det hele. Et godt sted at lande er ofte at indspille et lille grundspor - evt. sammen med en film - der kan holde sammen på tingene mens eleverne spiller, synger eller danser. Teori og praktisk musisk kunnen får en selvstændig plads i musikundervisningen, og indlæres i den rækkefølge den enkelte elev er klar og parat til det.

DIM er forsøget på at integrere en fornuftig brug af computeren som praktisk redskab, og få musikudøvelsen til at foregå sammen med den. Få det bedste frem i os og den. Den er ikke organisk, og kan ikke det samme som det syngende og dansende menneske. Men vi er heller ikke dynamiske i forhold til den. Det er det vi skal lære.

Tilbage Menuen

DIM ELEVER I PROFESSIONELT REGI På DIM bliver vores sangere også brugt til andres pladeindspilninger. Det sker at vi får opgaver udefra. Bl.a. har vi lagt kor på ”Hva snakker du om – Terkel i Knibe” og børne-cd´erne ”Prop og Berta” og "Ubetinget Skrigepligt/Tro, håb og lakridskonfekt".

I år 2001 deltog Mira Lyhne, Simon Andersen, Amalie Nielsen, Sofie Withagen og Marie Dahlstrøm i MGP 2001 Ungdomsmelodigrandprix under navnet Bibs n Chips.

Vil du se et billede af dem? Klik her

Nummeret Computersangen var valgt ud mellem ca. 1000 indsendte bidrag, og nåede op blandt de 10 bedste sange. Nummeret kan høres på cd´en MGP 2001 – De unges melodigrandprix (Universal Music plademrk. 0140462). I Musikskoledysten i DR1 programmet Øreflip vandt DIM og Roskilde Musiske Skole over bl.a. Københavns Musikskole.

MUSIKUNDERVISNING OG INTERNET Mulighederne i at arbejde med computere og interaktion, skaber et fremtidsperspektiv for musikskolen som et sted, hvor internettet spiller en væsentlig rolle. Der er klare perspektiver på internettet, både hvad angår de relationelle ting som udenbys og udenlandske kontakter, men også de mere ambiente former for kontakt kan være stimulerende og udfordrende for de musikalsk/kreative sider af musikskolen.
Computeren er nummer 2. Den kreative situation nummer 1. Denne rollefordeling skal ikke virke som en rød klud på teknologi-freaks, for hvem musik er noget man organiserer på computeren. Den skal minde om, at skolens primærsyn er at musik er en social ting, noget man gør sammen med andre. Det er også omdrejningspunktet når skolen går på internettet. For at gå lige til kernen, så er det visionerne der er de mest interessante på nettet. Det er nemlig på grund af rettighedsmæssige interesser ikke muligt at bruge det til særlig meget i øjeblikket. DIM må ikke have undervisningsmateriale liggende på nettet. Det vender vi tilbage til. Men først en snak om mulighederne.

INTERNETTET SKABER NYE SPROG - Musiklingvistiske muligheder på nettet. Nodesproget er ofte for syntaks-komplekst og grafisk endimensionelt til den musik, der bliver lavet idag. Behovet for et alternativ til det klassiske nodesprog er vokset støt siden århundredeskiftet, selvfølgelig fra de kropshenvendte musikformer, men overraskende nok også fra den moderne kompositionsmusik.
Man kan i computeren arbejde flerdimensionelt, med grafisk komplekse og samtidig letforståelige musiksprog.
Det at spille efter "noder", kan blive både en sjov oplevelse og en spændende visuel rejse i farver og dimensioner på internettet. På samme måde som vi arbejder med grafiske brugerflader, kan vi arbejde med grafiske lydsimili. Det er nogenlunde de samme musikstyreprogrammer vi har over hele verden, og de indeholder i sig selv begyndelsen til et nyt tegnsprog for musik.
Nodebilledet som vi kender det, er kun en ud af flere visualiseringsmuligheder. Firkanter og farver og fremhævelser er allerede en del af det nye musikalske symbolsprog i andre af musikprogrammernes editeringsvinduer. Begrebet ”tabs” er en integreret del af internetbrugernes (specielt guitaristernes) nye sprog. Guitar-akkorder bliver noteret med x, o og tal, f.eks. er en D = X-X-0-2-3-2. Og andre virtuelle, fantasiplatforme kommer til. Det er vigtigt for DIM at være på internettet.
Bare af den grund. De nye sprogkoder bliver skabt her, sammen med andre symboler for andre områder og interaktivt med musikområdet tilbage igen.

Internettet er godt til udveksling og distribution af musikundervisningsmateriale der skal bearbejdes og arrangeres til undervisningssituationer.

Tilbage Menuen

HVAD LAVER VI PÅ DIM – DAGBOGSNOTATER
Vi arbejder med praktiske ting: op- og nedtagning af anlæg, trommer, mikrofoner og stativer. DIMs elever skal selv kunne stille alt grej op, indstille lyd og pille ned igen. Det er en forudsætning for at kunne spille ude, og dermed en naturlig del af progressionen i arbejdet med DIMs musikgrej.

De foreløbige erfaringer med holdstørrelserne er, at der er stor forskel på evnen til at koncentrere sig så lang tid i 3-4 klasse, mens det næsten er for lidt tid for 7-9 klasserne. De to første måneder af sæsonen nåede holdene i Roskilde det samme repertoire som en lignende kontrolgruppe i Allerød på 3 elever i den halve tid. Så begyndte forandringen at melde sig. Hvor grupperne i Allerød ikke nåede særlig meget nyt repertoire herefter, betød de ekstra 50 min. i Roskilde, at vi også fik et lille "julerepertoire" op at stå. Det var ikke efter planen. Vi kunne allerede 4 mdr. efter sæsonstart holde julekoncert. Det har præget undervisningen meget, at vi ikke har fået de ekstralektioner, der skulle afbøde det frafald der kommer fra elever, der enten er for dygtige ifht resten af holdet og de elever, der føler sig for langsomme. Den "sociale" funktion står stadig tilbage at afprøve.
Der har ikke været andet at gøre end at bide tænderne sammen, og som tusinder af musiklærere i folkeskolen konstatere, at den rigtig store forskel på små og store musikhold er af disciplinær art. Det står meget tydeligt, hvorfor musiklærerne i folkeskolen ofte vælger at lægge de elektriske instrumenter væk. At skulle varetage solofunktioner med 6 meget musikglade unge mennesker i et lokale stopfyldt med elektronisk grej og slagtøjsinstrumenter kræver planlægning. Vi har det første halve år indført en solofordelingsnøgle. Eleverne blev spurgt om de ønskede at komme hver tredje uge som 1 solo i starten og 1 solo i slutningen eller som 2 ad gangen i starten af lektionen. De ønskede alle at være 2 sammen, og så satte vi 30-40 min. af til det. Det har fungeret godt, trods vanskeligheder med at huske hvem der har solo hvornår. Det er fuldt tilstrækkeligt for de flestes vedkommende med et "tre-ugers-eftersyn". Så ud af elendigheden gjorde vi os faktisk en god erfaring dér. Vi har prøvet at køre flerstrenget undervisning. Elever der ikke "er på" bliver sat til at arbejde med computeren. Både i musikprogrammerne, tegneprogrammerne og på internettet. Eksempelvis rollerne tekniker og musiker kan gøre at to kan arbejde på samme tid foran skærmen. Men med 4 elever i venteposition vil det fungere bedre når vi også får en almindelig PC at arbejde med. I starten har 3-5 kl. eleverne f.eks. lavet lydbilleder på computeren: Indspillet en lydhistorie med SFX-lyde (eller andre effektlyde), hvor vi andre skulle gætte handlingen. De har plottet akkorderne til vores sange ind i Band-in-a-Box. De har konstrueret (tegnet) keyboardets tangenter set fra oven i et tegneprogram og kopieret den i 10 eks. over en A4-side, så vi kan lave opgaver i tangentnavne. Vores repertoire her de første 4 måneder har været som i semesterplanen. Alle DIM-elever kan spille Kasketten (af Karen Mortensen) med melodi i højre og basnedgang i venstre. Udover at kunne spille Kasketten på keyboard, har holdene lært: Den skønne Sydlige Del af Chang Yang Floden (en orig. kinesisk folkemelodi), Lets Go (en DIM-komposition), Mandags Boogie, Spillemænd på Strøget (en fordanskning af Sergio Mendez Don´t U know?/What Is It?, Chameleon (Herbie Hancock), Ironic (Alanis Morrisette), I am Calling You (temaet fra Bagdad Café), Falling (fra Twin Peaks), One Of Us (Joan Osborne), Bjældeklang i rap-udgave, Dejlig er den Himmelblå og Glade Jul i enkle harmoniseringer.
Hvordan foregår sammenspillet så? Eleverne kommer ind og spiller/synger på holdet. Tit unisont ved keyboardrondellen med læreren ved tavlen eller bag trommerne. I et nummer kan det være 3 piger der spiller keyboard og synger til, mens drengene spiller trommer (mundpercussion) til. Den der er mest sikker på sin keyboardrolle kan spille på et split-keyboard (Korg M1) hvor vi tager et line-udtag til bas-forstærkeren, så venstre hånden kan give noget bund til trommerne (Kasketten, Spillemænd på Strøget, Bjældeklang) Vi har noget vi kalder en walk. Det er en mini-koreografi af hvad vi skal lave med vores kroppe, når vi spiller nummeret. Genertheden er ofte den største hindring for kropslige udfoldelser, men det styrker bevidstheden om at være tilstede, at vi snakker om det hele tiden. Iøvrigt er unisonspillet en del af metodikken på DIM. Det har vi erfaret styrker indlæringsprocessen med at lære udenad. Og det er selvfølgelig meningen, at DIM eleverne skal spille uden noder, ellers kan de ikke bevæge sig til musikken.

DIM forpligter sig til at lære eleverne: Teori og håndværk, node- og gehørspil, improvisation, sang og bevægelse.

DIMs opdragende rolle er i rækkefølge: Selvtillid, selvkritik, øvedisciplin.

Mange hilsner

Martin Gerup, pædagogisk leder af DIM

Tilbage Menuen